SE OG LYT !
Apostlenes gerninger kap. 12, vers. 7:
Rejs dig op! Hurtig! I det samme faldt lænkerne af hans hænder.
Peter sad lænket til to fangevogtere, han var virkelig taget til fange.
Men Herrens engel stod der i et strålende lys og puffede Peter i siden.
Lænkerne faldt af Peters hænder, " skynd dig at stå op, bind kjortlen op,
Tag dine sandaler på ", Peter gjorde alt dette. " tag din kappe og følg mig "
Peter undslap fængslet, kom ud i det fri, herren havde sluppet ham fri !
Apostlenes gerninger 22:
Paulus blev blind af et blændende lys fra himlen. Herren siger til Paulus
(da han endnu var Saulus) " Rejs dig og gå " senere møder han Ananias,
der fortæller Paulus, at han er udvalgt til en særlig gerning.
Djævelen, som er en tusindkunstner i, at få os til at gruble over fejl og
mangler vil så gerne lænke os, gøre os blinde, gøre os magtesløse,
det dur bare ikke, men HERREN SIGER: " REJS DIG OP OG GÅ "!
Han har besejret over det alt sammen. Så SE og LYT!
Nogle gange må Jesus tage os til side i hverdagens tummerum – fortælle
os nogle sandheder om os selv – han ved hvad vi tumler med, og spørger:
"Hvad kan jeg gøre for dig "
Måske tog han dig til side i barndommen, hvor tonen fra himlen blev tone-
angivende, måske senere i livet i modgang, hvor trangen til at lytte blev
stor, vi må takke Gud fordi han tager hånd om os, lige meget hvor, vi er i
livet, formår han at få os til at se og lytte til de himmelske toner.
Salme 73, 28:
At leve i Guds nærhed er min lykke! Jeg har valgt at stole på Herren, min
Gud, og vidne om alle hans velgerninger.
Må disse ord fra salmerne rodfæste sig helt ned i hjerte dybet.
De kærligste hilsner
Lis Harboe
Må Gud velsigne os alle.
|